Fagjournalisten

Helena Jensen var ved at afslutte sin universitetsuddannelse, da det stod klart for hende, at hun manglede et konkret håndværk, som hun kunne bruge, når hun engang var færdiguddannet. Derfor kastede hun sig i 2011 over den journalistiske tillægsuddannelse, og det har hun ikke fortrudt.

På universitet, hvor hun læste cand. ling. merc. i engelsk, PR og markedskommunikation lærte Helena Jensen meget om det strategiske bag virksomhedskommunikation, men hun manglede hands-on-erfaring og værktøjer til at integrere alle strategierne i praksis.

“Det tiltalte mig med den journalistiske tillægsuddannelse, hvor jeg ville lære at producere konkrete teksttyper, samtidig med at jeg fik redskaber til at interviewe og indsamle data til fortællingerne ,” fortæller Helena Jensen:

“Jeg var meget nysgerrig på at kombinere strategisk kommunikation i virksomheder med journalistikken, der for mig står for troværdighed og at skabe fortællinger. Jeg oplevede dengang og nu, at der var en efterspørgsel efter mere troværdigt og spændende indhold fra virksomhedernes målgrupper”.  

Strategisk storytelling
Helena Jensen blev så optaget af at kombinere sine to fagligheder, at hun endte med at skrive speciale om, hvordan man kan bruge journalistiske metoder i virksomhedskommunikation og integrere storytelling i virksomheder, så det anvendes strategisk. 

Hun har arbejdet med kombinationen siden, særligt i sit arbejde som konsulent med egen virksomhed JNSN Kommunikation. Her arbejder hun med at tydeliggøre virksomheders værdier ved hjælp af journalistiske greb.

“Det er kun blevet mere tydeligt for mig, hvordan jeg bruger journalistikken i mit arbejde. Jeg bruger de journalistiske greb til at skabe de bedste fortællinger for virksomhederne”, siger Helena Jensen:
“En virksomhed har nogle værdier, og de skal ikke bare stå på en hjemmeside, men leves i virksomheden. Mange har svært ved at sætte adfærd på værdierne, og det hjælper jeg dem med”.

Iværksætter og ildsjæl
Der bor en iværksætter i Helena Jensen. Udover, at hun har sin egen virksomhed har hun tidligere været medstifter af et netværk for marketing- og kommunikationsfolk på Århus-egnen, og under sin barsel stiftede hun en netværksgruppe for selvstændige kvinder på barsel. 

Derudover laver Helena Jensen en del tekstforfatningsopgaver for virksomheder:
“Der vil altid være et behov for gode tekster. Det fantastiske med historier er, at de holder, uanset hvad algoritmerne siger.”

Hvis der var et sted, Mia K. A. Eriksen ikke havde forestillet sig at komme til at arbejde, var det nok i politiet. Hun har en baggrund som cand. mag i musikvidenskab og retorik og som projektleder. Senere har hun suppleret kandidatgraden med fagjournalistuddannelsen, og det har givet hende et gedigent håndværk, som hun kan bruge i sit daglige arbejde

Allerede som barn ønskede Mia Eriksen at blive journalist, men da hun gik ud af gymnasiet som 18-årig, vurderede hendes  forældre, at hun var for ung til at flytte til Århus for at gå på journalisthøjskolen. Hun var student fra Sankt Annæ, og derfor faldt det hende naturligt at fortsætte med  at dyrke musikken, nu hvor hun bestod optagelsesprøven til musikvidenskab.

På trods af et spændende studie kunne Mia ikke slippe journalistdrømmen, og da hun var færdig med studiet og havde indsamlet den erhvervserfaring, der er nødvendig for at komme ind på fagjournalistuddannelsen, søgte hun ind. 

Mia Eriksen: “Uddannelsen var fantastisk“
For Mia Eriksen var det den helt rette hylde. Hun skulle selv betale for studiet. Hun studerede på fuld tid, og supplerede et lån  med studiejobs for at få det til at løbe rundt. Så selvom hun var på studiet 50 timer om ugen, elskede hun det: 

“Så længe det er sjovt, gør det ikke noget, det er hårdt,” siger Mia,“Jeg fik nogle dyrebare værktøjer, som jeg stadig bruger i dag.”

Hun oplevede, at det var lettere at få øje på historier, fordi hun havde et stort netværk i sin gamle branche:
“Det gode ved at være fagjournalist er, at man kan løfte nogle kendte problemstillinger op, fordi man forstår dem bedre på grund af sin gamle faglighed.”

Job i politiet
Det var især  den spændende fagkombination af fagjournalist, og en projektlederuddannelse, der gjorde Mia interessant for politiet, da de søgte en projektleder til indkøb af beredskabsmateriel; en afdeling, som indkøber alt fra uniformer, førstehjælpskit, ammunition og våben og til skydeskiver, medaljer og køretøjer.

Mia Eriksen arbejder i høj grad  med at tænke fortælling og vinkling ind i projektledelse.
“Jeg tænker i den grad journalistisk, når jeg skal lave mit arbejde,” fortæller hun,
“Jeg skal både researche, vinkle og tænke fortællinger ind, når jeg skal konkretisere indkøbene.” 

Hun arbejder med at finde frem til, hvad betjentenes behov for de enkelte genstande er, for så at videreformidle det til leverandører. På den måde er hun med til at sikre, at det er det bedst mulige materiel, betjentene har at arbejde med.

“Undervejs handler det forøvrigt også om at lægge en god kommunikationsplan, så modtagerne ude i politikredsene også ved, hvad der kommer. Det handler om at være knivskarp”, fortæller Mia Eriksen.

Martin Sundstrøm har studeret fysik, astronomi og journalistik, og så har han en master i neuropsykologi. Og det var lige præcis denne kombination af nørdet viden og formidling, der i sin tid gav ham job på DR’s videnskabsredaktion

På DR var Martin Sundstrøm blandt andet med til at producere programmet “Viden Om”. Han har også været med på produktionen af TV-programmet “Fuckr med din hjerne”, der er produceret af et eksternt produktionsselskab.

Vidensskabsredaktion bestod af fagjournalister, som havde det til fælles, at de formåede at formidle det komplicerede stof på en måde, så alle kunne forstå det.

Fagjournalister er vigtige
Martin Sundstrøm mener, det er vigtigt med vidende journalister:
“I den hurtige journalistiske hverdag bliver en del emner ikke formidlet, fordi de er sværere at gå til.” 

Det kan for eksempel kan være videnskabeligt stof, der er kompliceret at sætte sig ind i.

“Når man har den faglige ballast i forvejen, er det lettere at sætte sig ind i stoffet, og dermed kan man journalistisk formidle interessante spændende emner, som ellers ikke ville komme ud til offentligheden”.

Ærgerligt at medierne har droppet fagjournalister
Videnskabsredaktionen for TV-delen af DR blev nedlagt for 3 år siden, og Martin Sundstrøm forlod officielt DR i 2018. Siden er også historieredaktionen blevet nedlagt. 

Det er en ærgerlig tendens, mener Martin Sundstrøm:
“Den almindelige journalistik kan alle lave. Men det kræver erfaring, et godt netværk af forskere og kendskab til området at lave god fagjournalistik. Særligt inden for videnskaben er der så mange nuancer, man ikke fanger, hvis man ikke kender sit felt. Eller som man simpelthen ikke har tid til at sætte sig ind i”. 

Passionen lever videre 
Siden 2018 har Martin Sundstrøm sammen med to kolleger haft produktionsselskabet Tiki Media, hvor målet er at lave meningsfulde programmer med fokus på fakta, videnskab og historie. 

Det var blandt andet Tiki Media, der stod bag produktionen af den store landsindsamling Danmark Planter Træer, som Martin Sundstrøm udviklede.

Han mener, at styrken som fagjournalist er, at man naturligt følger med i fagområder og derfor tidligt kan se tendenser: 

“Som fagjournalist har man konstant fingeren på pulsen, fordi man brænder for de områder, man dækker. Og derfor er fagjournalister ofte på forkant med tendenser, som andre skal bruge længere tid på at forstå, hvis det er krævende stof.”